Præ-o træning og landsmøde 14/5 2017 i Silkeborg

Hermed lidt flere oplysninger om  PræO på søndag. Der er start mellem 12 og 12.30 fra SOKs klubhus , Vejlsøvej 7b, Silkeborg.

Efter løbet afholder vi PræO Landsmøde i klubhuset. Alle er velkomne til begge dele – eller kun den ene.

Giv gerne besked om I kommer eller ej af hensyn til kaffebrygningen. Vi skal nok sørge for, at der er kort til alle – også uden forhåndstilmelding.

Knud Vogelius knud.vogelius@gmail.com

 

Fin trail-o 2017, del 2

I dag var det tid til anden del af pre-o banen. Banen var lagt i et skovområde med nogen kupering, samt mange kurve og stendetaljer. Ikke mindre en 34 poster var der på elitebanen, mens A-banen havde 20.

20170430_140938Bedste dansker var Clive Allen på en 54 (ud af 122 gennemførte). Tobias Biering fik en delt 1. plads, som sammen med sejren i går og en 2. plads i TempO, rakte til den samlet sejr i A-klassen. Her ses han sammen med stævnelederen Anna Jacobsen til præmieoverrækkelsen:

IMG_6395

Sneen fra i går smeltede i løbet af dagen, men fra start var føret virkeligt en udfordring for kørestolsbrugerne, men sneen lyste også konturer og detaljer i terrænet op på en god måde, og gled af klippesiderne, så de fremstod sorte og letgenkendelige.

I morgen er der en lille lokal konkurrence, som vi også deltager i.

Gem

Gem

Fin trail-o 2017

En lille håndfuld danskere er i denne uge i området omkring Espoo i Finland, for at deltage i FintrailO 2017, en del af ECTO-cuppen.

Lørdag var første konkurrencedag, først med Temp-o og dernæst med den første del af Præ-o. Temp-o konkurrencen foregik i en bynært område, men men mange terrændetaljer på en del af posterne. Den bedst placerede dansker blev Søren Saxtorph på en 32. plads.

Præ-o del 1 foregik i et skovområde, med en del åbent landskab og klippedetaljer. Her satte de finske finske vejrguder trumf på og krydrede arrangementet med snefald og blæst, så det blev en barsk omgang, særligt for de sidst startende. Bedst placerede dansker i Eliteklassen blev Vibeke Vogelius på en foreløbig 40. plads. I A-klassen ligger Tobias Biering på en foreløbig 1. plads, med samme antal rigtige som de tre nærmeste konkurrenter, men bedst på tidskontrollen.

Alle resultater kan ses på: http://www.ok77.fi/fintrailo/index.php/results

I dag går det løs med anden del af Præ-o. I går eftermiddag og i aftes faldt der en del sne, så det bliver spændende, hvordan det påvirker  synligheden af terræn og poster, samt hvordan manøvreforholdene bliver for kørestolsbrugerne.

Tobias og Knud tager sig en hyggesnak om kort og baner (efter sauna naturligvis):

IMG_1328

Skik følge eller land fly